(Dé)connexion

Lilje-forlaget's (Dé)connexion er en bog med noveller der handler om det at være med eller ej i et "netværk". Hvad betyder et netværk for et moderne menneske, og hvordan kan man blive udelukket? Vil vi helst leve i en virtuel verden eller er der andre værdier? Alle disse spørgsmål behandler teksterne på hver deres måde.

Denne samling af korte noveller er et bidrag till at holde fast på litteratur som en væsentlig del af franskundervisningen. Det er uforkortede tekster af høj kvalitet. Det er primært noveller skrevet efter år 2000, men der er også blevet plads til klassiske noveller med indslag fra frankofone forfattere fra Belgien, Schweiz, Canada og Afrika. Der er noveller af forskellig sværhedsgrad, så tanken er, at bogen kan bruges flere gange i et undervisningsforløb. I indholdsfortegnelsen er angivet sværhedsgraden for hver enkelt novelle. På en af de bagerste sider i bogen er der en oversigt over de tematiske sammenhænge, som novellerne kan læses i.

Som en helt særlig kategori kan vi præsentere en række debutanter med hidtil ikke udgivne tekster. Det er fire medlemmer af "Les Gars de Villiers", der har kastet sig over fiktionen med glimrende resultater.

Bogen er tæt glosseret og der er en række læseforståelsesopgaver til de enkelte noveller. Der er oprettet et websted med et stort ekstramateriale: oplæg til diskussion og skriftligt arbejde, opgaver, billeder, links mm.

Bogen er udarbejdet i samarbejde med Jens Peder Weibrecht.

(Dé)connexion er på 144 sider i A4-format og der er anvendt en god stor skriftstørrelse, således at eleven har nemt ved at se teksten.

Pris per styk 137 kr. excl. moms.
RELATEREDE EMNER
Gymnasieskolens anmeldelse af Amélie Poulain

Links til Amélie på Internettet

"Jo" i fransk udgave kan stadigvæk leveres

Læs anmeldelser af Lilje bøger

Prisliste

Bestilling