DES VOIX DERRIÈRE LE VOILE

af Jens Peder Weibrecht

Ny og aktuel bog til franskundervisningen

Forsidebillede af bogen Des Voix derriès le Voile

Lilje-forlaget har hermed den store fornøjelse at kunne præsentere en ny bog, "Des Voix derrière le Voile". Den er udarbejdet af Jens Peder Weibrecht. Den handler om muslimske pigers forhold til at bære tørklæde. Deres krav om ret til at gå med tørklæde (porter le voile) har gennem mange år været et ømtåleligt emne. Hvor tit har man egentligt spurgt de kvinder, der bærer tørklæde, om deres mening? Det har man faktisk næsten aldrig, for man mener, at de er så undertrykte, at de ikke tør sige andet, end hvad de får besked på. Men i denne bog får man forelagt et andet syn.

Bogen tager udgangspunkt i Faïza Zeroualas bog "Des Voix derrière le Voile" (Stemmer bag tørklædet), hvor hun har interviewet en række franske kvinder om deres grunde til at bære tørklæde. Vi bringer fem af disse interviews suppleret med en 14-årig piges skildring, hvor hun skriver om ”Ma voile et moi”. Men hvordan oplever en fransk kvinde, der går med tørklæde så Faïza Zeroualas bog? Det har vi fået Celine Angéli til at skrive om, samtidig med at hun giver sin egen baggrund.

Alle tekster er grundigt glosseret. Bogen indeholder desuden afsnit på fransk om de vigtigste typer tørklæder, om tørklædet i Koranen samt et Petit glossaire de l’Islam. Alt er glosseret.

Den sidste del af bogen er en række spørgsmål/øvelser til teksterne, der kan bruges ved læsningen, og måske især ved den mundtlige debat, der vil opstå i timerne. En tekst om danske forhold samt en uglosseret fransk tekst, der kan bruges som en afsluttende opgave.

Mange af teksterne er meget letlæste og kan bruges fra 2.g. Bogen kan også bruges sammen med ”Les Gars de Villiers” (Lilje-Forlaget), der drejer sig om unge mænds forhold i forstæderne.

I tilknytning til bogen er der oprettet et websted med materiale, links, billeder, sproglige øvelser mm., som løbende vil blive opdateret.

Bogen er på 88 sider.

"Des Voix derrière le Voile" - pris per stk. kr. 115,- excl. moms.


Bestilling kan afgives på e-mail: lilje@lilje.dk