Anmeldelse af:

DERIB: Jo

Det er så småt ved at være helt fornøjeligt at spekulere på, hvilke supplerende materialer man kan søge indkøbt til sin franskundervisning i folkeskolen. Åbenbart regner forlagene nu med, at fransk har fået en både sikker og udbredt placering i grundskolen. I hvert fald er der det sidste stykke tid dukket mange udgivelser op, der bl.a. henvender sig til grundskolens franskundervisning. Og det fornøjelige består i, at der faktisk er en del godt i mellem.

Et af de bedste supplerende materialer er tegneserien "Jo", hvis tema er AIDS. Den blev produceret i 1991 med henblik på unge i de fransktalende områder i Europa. Idéen blev til hos Groupe Contact Jeunesse i Lausanne, og producent er den schweiziske organisation "Fondation pour la Vie". En lang række kendte personligheder og organisationer har anbefalet og /eller sponsoreret udgivelsen. F.eks. er det vist første gang WHO har engageret sig i en tegneserieudgivelse; og nogle af verdenselitens tennisspillere med Yannick Noah i spidsen spillede i Genève med det formål, at "Jo" kunne udleveres gratis til de unge.

"Jo" blev en meget stor succes. Den har i 1991 fået le Prix Gavroche og i 1992 le Prix Spécial du CRLABD. Og allervigtigst - de unge fransktalende tog den til sig. Det undrer mig ikke. Både jeg selv og de personer, jeg har vist den til, er blevet grebet af den tragiske, spændende og samtidig livgivende historie.

Hovedpersonen, Jo, er en ung, sympatisk pige fra et veletableret hjem med travle forældre. Et enkelt tilfældigt selskabsknald bliver fatalt; hun bliver HIV-positiv, udvikler senere AIDS og dør. Fortællingen fokuserer både på Jo's og omgivelsernes reaktioner og kommer på den måde rundt om både de negative reaktioner, der måske kan opleves lige så slemme som selve sygdommen, og de positive reaktioner, der viser, at der midt i katastrofen kan opstå ømhed, solidaritet og livsvilje.

Jeg tror, at tegneseriens store succes skyldes to ting. For det første er der ikke tale om centertung og sexfordømmende pædagogisk formaningstale. Selv med HIV-smitten i kroppen kan livet føles dejligt, og det understreges, at livet ikke behøver at være spildt. For det andet er tegneserien befriende professionelt tegnet og fortalt af DERIB, hvilket betyder, at "Jo" er fuldt på højde med de mest populære tegneserier for unge.

De sidste 11 sider er et udmærket oplysende afsnit om AIDS - sobert, konkret og usentimentalt skrevet. Glosehæftet er fremragende og så fyldigt, at tegneserien kan bruges efter 2,5 - 3 års franskundervisning. Og på gymnasiets fortsætterfransk er tegneserien helt indlysende.

Leon Aktor

Bybækskolen, Farum

TOUS AZIMUTS N° 43 NOVEMBRE 1993


Til toppen af dokumentet
Bestilling

RELATEREDE EMNER
Nyhed: Multimedieudgave af S'il vous plaît

Tegneseriebogen Pour toi Sandra

Efter begyndersystemet

Bestilling